Traktorens øvrige indretning

Traktorens øvrige indretning

(Benzin-, petroleum- og diesrltraktorer).

Gashåndtag (G på fig. 1, 2 og 3).
    Med gashåndtaget reguleres motorens omdrejningstal, således at håndtager i den øverste stillung giver lavt omdrejningstal (tomgang), og i den nederstre stilling højt omdrejningstal (fuld-gas).

Olietrykmåler (H på fig. 1, 2 og 3).
    Herpå aflæses motorens smøreolietryk, der normalt skal viseren altså stå i det grønne omrade. Det kan ikke af tryk måleren ses, om der er tilstrækkeling snøreolie på motoren.

Trakrmeter (J på fig. 1, 2 og 3).
   Dette instrument er kombineret speedometer, omdrejningstæller og timetæller. Den yderste skala angiver motorens omdrejninger pr. Minut (i hunddreder, således at tallet 14 angiver 1400 omdrejninger/ min.), medens skalaerne længere inde viser de tilsvarende kørehastigheder l de forskellige gear. På skalaerne er der endvidere afmærkninger for normal remhastighed og for omdrejningstallet ved normal hastighed for kraftudtagsakslem (536 omdr./min.). Timetællerrn viser, hvormange timer traktoren i alt har været ibrug, idet dog det viste timetal er baseret på et motoromdrejningstal på 1500. Kører traktoren med lavere motoromdrejningstal, vil der bilve tilsvarende længere mellem ¨timerne¨, medens disse bliver kortere, når motoromdrejningstallet stiger ud ver de 1500 pr. Minut. Da timetælleren på denne måde bliver afhængig  af belastningsforholdene, giver dette instrument et mere korrekt billede af traktorens udnyttelse, end en almindelig registrering af køretiden ville kunne gøre det.

  

Fig. 4. betjeningsorganer.



                      A.      Gearstand                              E. Udtag for hydraulisk tryk

                            B.      Reduktionsgearstang           F.  Løite-  og dybdekontrolhåndtag
                            C.      Koblingspedal                        G. Trinbrætter
                            D.     Uafhængige hjulbremser     H. Lås til sammenkobling af de uafhængige bremser

Gearstang (A. Fig. 4).

   Gearstang stilling ide forskellige gear er angiver med ophøjede typer på gearkassehuset. Lalt findes på Ferguson traktoren 6 fremad-gear, idet normale gearstang A’s 4 stillinger kan kombineres med reduktionsgearets (gearstsnd B) høj-gear og lav-gear omtåde. Med reduktionsgearstangen i stilling L (lav-gear område) fås således 1ste, 2det og  3dite lavgear samt et lavt bakgear, medens man med reduktionsgearstangen i stilling H (høj-gear område) opnår 1ste, 2det og  3dite høj-gear samt et høj bakgear. I højgear området kører traktoren fire gange hurtigere end i de tilsvarende lav-gear.

Fig. 5. To-trins koblingen på Super-modellen.

Reduktionsgearstand (C, fig. 4).

   Denne gearstangs tre stillinger er ligeledes angivet med ophøjede typer på gearkassen. L er lav-gear området, S er startstillinge, i hvilken det er nødvendigt at anbringe reduktionsgearstangen, førend traktormotoren kan startes, og H er høj-gear området.

Koblingspedal (C, fig. 4).
    På Special-modellen har koblingspedalen kun een funktion: at afbryde forbindelsen mellem  motor og baghjul på sædvanling måde.
    På Super-modellen har koblingen to trin, som det er vist på fig. 5. Trædes pedalen ned til første trin, sfbrydes trækket til baghjulene, medens kraftudtager og den hydrauliske pumpe stadig arbejder. Trædes pedalen længere ned markes en forøgelse af modstanden, og når den er trådt helt i bund, vil trækket til både kraftudtag, pumpe og baghjul være afbrudt. Som vist på fig. 6 kan der monteres et stop, der ved at blive drejet ind foran pedalarmen begrænser pedalvandringen til kun at medføre standsning af traktoren, uden at trækket til pumpe og kraftudtag afbrydes. Imidlertid må dette stop ikke anvendes i forbindelse med kraftudtager, da traktorføreren i et eventuelt nødstilfælde vil være ude af stand til at standse den roterende kraftudtagsaksel og dermed det drevne redskabs maskineri, førend stoppet er blevet slået til side. Stoppets anvendelse er som følge heraf begrænset til tilfælde, hvor hydrauliske apparater – som f. eks.  gødningslæsseren – betjenes fra traktoren.



Fig. 6. Pedalstop

Uafhængige hjuldremser (D, fig. 4 samt A og B, fig 7).

   På højre side af traktoren findes to pedaler, med hvilke man kan afbremse baghjulene enkeltvis og dermed opnå den skarpest mulige drejning. De uafhængige bremser må aldrig bruges enkeltvis under større hastigheder, men da de er anbragt tæt sammen, kan man til almindelig bremsning let træde begge pedaler ned på een gang. Yderligere er der anbragt en anordning D, fig. 7, hvormed pedalerne kansammenkobles, til brug ved kørsel på landevejen. De to kompensatorfjedre, hvoraf den højre ses på fig. 7 (E), sørger for at bremsningen på de to hjul bliver lige stor.

Fig. 7. bremspedalerne.

A. Pedal til venstre baghjul                                        D. Lås til sammenkobling af de uafhængige bremser

B. Pedal til højre baghjul                                   

C. Pal til parkeringsbremsning                                   E. Kompensatorfjeder

Fig. 8. Kontrolhåndtagene.

 

A. Løftehåndtag

B. Dybdekontrolhåndtag

C. Kontrolhåndtagets låsegreb

D. Fingerskrue til fastspænding af låsegreb

E. Indstilleligt anslag for løftehåndtaget

Pal til parkeringsbremsning (C, fig. 7). 

   Når palen slås til, vil pedalen blive holdt nede ved en efterfølgende bremsning og således fungere som parkeringsbremse. For løsnings af parkeringsbremsen slås armen C tilbage, hvorefter en nedtrædning af pedalen vil frigøre palen.

Det hydrauliske systems kontrolhåndtag

   Med det udvendige håndtag B-dybdekontrolhåndtaget-indstilles jordgående redskabers arbejdsdybde. Med låsegrebet nedenunder (C) anbragt ud for dybdekontrolhåndtaget, og låseskruen (D) fastspændt, vil dybdekontrolhåndtage kunne bevæges inden for et mindre afgrænset område, således at man kan foretage små ændringe af dybdeindstillingen og bagefter flytte håndtaget direktetilbage til nøjagtig den samme udgangsstilling.

   Det indvendige håndtag A - løftehåndtaget – anvendes til at hæve og sænke  redskaberne med. Håndtagets bevægelse er gennem det hydrauliske system sammenkoblet med 3-punktssystemets trækarme  på en sådan måde, at der til enhver stilling af håndtagetinden for løfteområdet (den øverste del af kvadranten) svarer en ganske bestemt stilling af trækarmene. Med løftehåndtaget kan redskabet altså fastholdes i enhver højde over jordoverfladen. Det ophændte redskab vil nøje følge løftehåndtagets bevægelser,og hastigheden, hvormed redskabet vil sænkes, afhænger direkte af, hvor hurtigt håndtaget føres ned.

   I det nederste område af løftehåndtagets kvadrant bestemmer det samme håndtags stilling hurtigheden, hvormed det hydrauliske system vil reagere på ujævnheder i jordoverfladen. På sektoren er anført: SLOW – RESPONSE – FAST, og når håndtaget stilles helt ned til SLOW, vil man opnå langsomste reaktion, medens man med håndtaget i stilling FAST opnår hurtigste reaktion. Til enhver mellemstilling svarer en reakionshastighed, der ligger mellem ¨hurtig¨ og ¨ langsom¨ .

Fig.9. Kraftudtagshåndtagets 3 stillinger

 

Håndtag til indkobling af kraftudtagsakslen (fig.9).

  Når håndtager står i midterstillingen (neutral) er kraftudtagsaklen frakoblet, medens håndtaget i den øverste stilling (Engine PTO) sammenkobler akslen med motoren, således at akslens omdrejningshastighed altid vil være afhængig af motorens omdrejningshastighed. I nederste stilling (Ground PTO) sammen kobles akslen med spidshjulsakslen, og i denne stilling vil kraftudtagsakslens omdrejningshastighed altså udelukkende afhænge af traktorens kørehastighed.

Førersædet på Special-modelen (fig. 10).

   Sædet kan skubbes tilbage, således at det ikke er i vejen, når traktorføreren ønsker at stå op. Endvidere kan det svinges helt bagover for at undgå, at regnvand samler sig i det, når traktoren efterlades i det fri.

Fig. 10. Førersædet på Special-modellen.

Fig. 11. Førersædet på Super-modellen.

Trinbrætter (G, fig. 4).

   Trinbrætterne på Ferguson 35 muliggør, at traktorføreren kan stå op, medenstraktoren kører, og de forhindrer køretræthed ved at give traktorføreren mulighed for at skifte benstilling.

Førersædet på Super-modellen (fig. 11).

   Det skålformede og skumgummipolstrede førersæde på Super-modellen kan tillige fås som ekstra-udstyr til Special-modellen. Sædet kan skydes tilbage eller tippes helt rundt, ligesom det er tilfældet med Standard-sædet på Special-modellen.

Fig. 12. Inshektionsklappen.

Fig. 13. Motorhjælmen.

Inspektionsklap (fig. 12).

   Når de to knapper på motorhjælmen trykkes ned, springer inspektionsklappen op, og man kan på denne måde få adgang til kølerens, brændstoftankens og akkumulatorens påfyldningspropper unden at åbne motorhjælmen.

Motorhjælmen (fig. 13).

   Når de to vingemøtriker, der holder hjelmen bagtil, løsnes og frigøres fra slidserne i forbrættet, kan hele hjelmen svinges fremefter, som vist på fig. 13.

Kølergitteret (fig. 14).

   Gitteret kan aftages, når de to skruer foroven er løsnet. Derved kan man let komme til at rense kølerlegemet for snavs, avner o. lign. Som ekstra-udstyr kan fås et avnenet, som kan anbringes i stedet for gitteret i tifælde, hvor særlige forhold medfører hyppig tilstopning af kølerlegemet.